TBT – Transbiologisk traumeterapi

 Traumer sidder i biologien

TBT transbiologisk traumeterapi er en metode hvor vi arbejder ud fra den teori, at traumet sidder i vores cellehukommelse. Vi arbejder både gennem kroppen og gennem bevidstheden, altså gennem tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Traumer kan ligge i et system af traumestrenge langt tilbage. Nogle traumer spores tilbage til fødsel og nogle traumer kan være nedarvet fra generation til generation.

Et gammelt traume kan aktiveres ved en lyd, noget du ser, hører, mærker eller dufter. Fordi traumet er lagret i din cellehukommelse popper det op, hver gang noget minder om det, du oplevede engang. Kender du det, at en duft kan minde dig om, at træde ind i mormors entre. For et kort øjeblik oplever du situationen med mormor, måske udløser det følelsen af savn, hvis hun ikke længere er her.
De fleste situationer vi har med os, kan vi selv vælge at gå ind og ud af. Minder der popper op og forsvinder igen. Men nogle gange kan en oplevelse sidde fast.

Når vi bliver udsat for noget ubehageligt, det kan være en skilsmisse, en diagnose, tab af job eller en der råber os ind i hovedet, alt fra stort til småt,- så fryser energien i cellerne og skaber en låst spænding i kroppen eller sindet. Dette er en biologisk reaktion, som aktiverer de primitive instinkter i nervesystemet kamp, flugt eller frys. Det kan spænde fra en let følelse af uro i kroppen, til fuldkommen lammelse og i værste fald PTSD. 
Indtil det er forløst, vil vi trigge på denne tilstand i kroppen, hvis noget minder os om det samme ubehag. Derfor er det vigtigt at forløse energien.

Hvad er et traume

Tænk på et øjeblik hvor du har oplevet noget i dit liv, der var ubehageligt.
Du vil sikkert mærke lidt ubehag bare ved at tænke på det, det betyder energien stadig sidder i din krop i dit nervesystem. 
Et traume er et frosset øjeblik hvor nervesystemet er gået i frys-tilstand, vi har ofte været lidt ude af kroppen. 
Du vil derfor nogle gange opleve, at se dig selv udefra, når du tænker på noget der har været voldsomt ubehageligt, men du kan også opleve situation indefra, med et stort ubehag et sted i din krop. 
Når vi skal forløse eller heale er det vigtigt at være tilstede i sin krop, det har vi forskellige teknikker til.

Hvad kan jeg arbejde med

Du kan arbejde følelsesmæssige, mentale og fysiske problemer. Alt fra små reaktioner, du undrer dig over, du altid ender ud i med din partner eller i dine relationer. Fastlåste mønstre eller adfærd du gerne vil se på, eller måske ændre på. Indre poler som speederen og bremsen i dig. Du er selv med i denne måde at arbejde på. Alt mellem himmel og jord og det imellem, her er ikke noget der er mærkeligt. Det du oplever, er virkeligt for dig.
Jeg støtter dig på din rejse i såvel dine indre som ydre landskaber.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig, og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig.